Bilplejekursus

DKK 995,00 Inkl. moms

Deltag på et bilplejekursus hos Nordic Car Care og få grundlæggende læring om teknikker og fremgangsmetoder ifm. bilvask, polering og keramisk coating. På bilplejekurset gennemgår vi bl.a. hvordan de forskellige bilplejeprodukter virker, så du har forståelse for hvor og hvornår du skal anvende hvert enkelt produkt. Du vil også få hands-on træning, så du er klædt godt på til at pleje din egen bil efter kurset.

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: ,

Beskrivelse

Uanset om du er helt ny eller allerede har leget lidt med bilpleje hjemme på villavejen, er vores bilplejekursus noget for dig. Vi er med dig hele vejen og guider dig trygt gennem kurset, uanset din tidligere erfaring med bilpleje.

Bilplejekurset dækker over følgende emner:

Bilvask
Her vil du lære hvordan du mest effektivt griber vask af din bil an. Vi gennemgår de forskellige trin så som vask af fælge og dæksider, forvask, håndvask af bilen samt aftørring. Du vil få indsigt i hvordan de forskellige bilplejeprodukter virker, hvad fordelene og ulemperne er ved pH-neutrale, alkaliske og syrebaserede produkter samt hvor og hvornår du skal anvende de forskellige produkter.

Polering
Her vil du lære om de forskellige typer lak, analyse af lak, forberedelse inden polering samt håndtering af glans – og laktykkelsesmåler. Du vil få indsigt i hvordan de forskellige polermidler og pads virker samt hvornår du skal anvende dem, og selv prøve kræfter med polering med hhv. 1”, 3” og 5” pads.

Keramisk coating
Det sidste emne på bilplejekurset er keramisk coating. Her vil du lære hvordan du forbereder din bil til keramisk coating, hvilken keramisk coating du bør anvende til de forskellige områder på bilen samt hvordan du påfører og arbejder med en keramisk coating. Du vil få indsigt i hvordan en keramisk coating kan forbedre lakkens udseende samt de egenskaber som en keramisk coating tilfører lakken.

Praktisk information

  • Bilplejekurset starter kl. 09:00 og slutter ca. kl. 16:00
  • Nordic Car Care sørger for frokost og drikkevarer
  • Der er plads til 10 deltagere
  • Kurset afholdes på vores adresse: Frisenborgvej 6b, 7800 Skive
  • Vi stiller alle bilplejeprodukter, tilbehør og polermaskiner til rådighed

 

Vi glæder os til at se jer til en lærerig og hyggelig dag!

Yderligere information

Dato:

12/02/2022, 12/03/2022, 09/04/2022, 07/05/2022, 04/06/2022, 02/07/2022, 13/08/2022, 10/09/2022, 08/10/2022, 05/11/2022